Kavaleri basun

Mit første og andet møde med kavaleri basunen.

Mine forældre og jeg besøgte, i marts måned 2017, Bramming Kræmmermarked. Her var der en stand med alle mulige ting og sager. I et hjørne lå et, for mig, mærkeligt udseende instrument. Jeg var sikker på, at instrumentet var noget fusk, noget som var sat sammen af tidligere rigtige instrumenter. Jeg snakkede med ejeren af standen, han vidste ikke hvilken slags instrument det var, men han vil have 3000 kr. for den.

Jeg tog nogle billeder af den og spurgte mine facebook venner, om de vidste hvad dette var. Jeg fik mange svar, hvor kommentaren bare var ”køb den”, men ingen fortalte hvad det var.

Jeg følte mig ikke tryg ved et køb og faktisk heller ikke ved sælgeren, men det er en anden sag. Så vi kørte hjem igen uden at købe instrumentet.

Ret præcis et år efter, nemlig d. 25. marts 2018, besøgte vi igen markedet. Standen var der endnu og det var instrumentet også. Denne gang spurgte jeg også efter en pris og den var nu på 1500 kr. Jeg overvejede ganske kort om jeg skulle vente et år mere, men det endte jo så med at jeg købte den.

Min kavaleri basuns historie.

Jeg må erkende, at det har og stadig er svært at sætte et årstal og en fabrikant på mit instrument. Men jeg har besluttet, at den nok er fra 1940erne.

Begrundelsen er, at firmaet L. Lambrecht og fils havde adresse på rue Camusel 44 i Bruxelles i perioden 1926 – 1950. Men, fordi der er ​​et telefonnummer tror Musikmuseet, Rosenørns allé 22, DK-1970 Frederiksberg C, at instrumentet ville være fra midten af ​​1930’erne tidligst, sandsynligvis fra 1940’erne. Ifølge Musée des instruments de musique (MIM), IVe département des Musées royaux d’Art et d’Histoire (MRAH), rue Montagne de la Cour 2, B-1000 Bruxelles, så er designet på mit instrument tættere på 1950 designet af kavaleri basuner end designet på basuner fra 1926.

Fabrikanten af basunen er sandsynligvis ikke L. Lambrecht. For Louis Lambrecht var ” producent af rytmeinstrumenter/percussion i Bruxelles. Han var særligt kendt for stortrommer og trommer til Jazz. Solgte fra Rue Camusel nr. 29 fra 1914 og fra nr. 44 fra 1926, hvor han stadig nævnes frem til 1950. Han lavede også blæseinstrumenter, på hvilke han satte sit præg.”

Ifølge Musée des instruments de musique (MIM) og Musikmuseet i DK, så var Louis kendt for at få usignerede messinginstrumenter hjem og sætte sit mærke på dem. Derfor er instrumentbyggeren ukendt.

Men hvem kunne så tænkes at have bygget min kavaleri basun? Jo, altså på det tidspunkt var der to hovedfabrikanter i Belgien. Nemlig Mahillon og Lebrun.

MIM foreslår at det er Lebrun Fréres, der er bygger, da designet ikke ligner Mahillons.Tja, jeg ved nu ikke om jeg er enig. Bedøm selv.

Lebrun.

Klik på billedet, der er linket til Horn–u–copias hjemmeside.

Udfordringer med min kavaleri basun.

Da jeg købte basunen fulgte der et lille mundstykke med, der passede i basunen. Så jeg havde heldigvis mulighed for lige at afprøve basunen lidt. Men… på grund af det lille mundstykke, lød basunen som et rusten og utæt tågehorn. Jeg tænkte, det er nemt fikset med et nyt mundstykke. Nå, men jeg fik så gang i ventilerne og kunne spille nogle rimelig kendte toner, men jeg kunne ikke finde ud af at spille klang c (oktav under c1), klang Db, klang Gb og mange flere toner, var slet ikke at finde på instrumentet.  Efter et stykke tid gik det op for mig, at 3. ventilbøjlen da egentlig var utrolig lang. Jeg er vant til, at 1. ventilen sænker tonen med 1, 2. ventilen med ½ og 3. ventilen med 1 ½. Men sådan er det ikke på kavaleri basunen. Her sænkes 1. og 2. ventilen som normalt, men 3. ventilen sænker tonen med 2…..whaaaaat??? Såvel som jeg aldrig havde set en kavaleri basun før, så er jeg aldrig stødt på et instrument med en 3. ventilbøjle som min. Jeg tænker dog at denne ”kalibrering” af instrumenter ikke er så unormal. I Belgien har de ”et” ord for denne ”kalibrering”. Den er kendt som “doigté ministériel”.Jeg har brugt  Google translate til at oversætte det, det blev til: Ministerfingering (Ministergreb, min oversættelse). Hvis nogen har en bedre oversættelse, så skriv til mig om det.

Jeg har ikke været i stand til at finde en grebstabel med ”Ministergreb”, så jeg måtte sætte mig ned og regne og derved genopfinde en grebstabel.

Tilbage til mundstykket, der jo er så nemt at fikse…. host host. Da jeg også spiller alt horn (Eb horn), så prøvede jeg om mit mundstykke derfra passede. Og det gjorde det. Det ændrede klangen helt på basunen. Nu lød det da kun som et rustent tågehorn. Men jeg kunne nu spille, afprøve greb og oparbejde lidt embouchure, så jeg kunne finde ud af og instrumentet i det hele taget stemte og om det var et Eb eller Bb instrument. Det er et Bb instrument og den stemmer faktisk ganske godt bortset fra 2. ventilbøjlen, det er alt forkort.

Her mistede jeg lidt modet til at spille på instrumentet, for klangen var ikke tilfredsstillende og hvad gør man lige med en bøjle der er alt forkort?  Jeg besluttede mig for at løse en udfordring ad gangen. Først mundstykket. Jeg har ringet og skrevet til mange messingblæser-forhandlere i Danmark, Tyskland, Frankrig og selvfølgelig Belgien.  Men ingen kunne hjælpe mig. Forslag var der nok af. Prøv med et trompet mundstykke, Hvad med et hornmundstykke? ”Jeg kan sende dig et udvalg af mine mundstykker, så kan du se hvad der passer?” STORT SUK.

Efter at have skrevet sammen med Mogens Andressen , fik jeg at vide, at trombonen sandsynligvis har en klang som en alm. ventilbasun med ”lille” boring. Den klang kan jeg ikke frembringe på et hornmundstykke, så jeg spurgte om han havde forslag til hvad jeg kunne gøre. Her er hans forslag :  ” at tage et lille tenormundstykke, f.eks. det mindste Dennis Wick, og så få drejet stilken ned ?” Jeg tjekkede med det samme om mit lille Dennis Wick kunne gå i. Det kunne det, men kun med 3 mm. Jeg tænkte ”uuh, hvis der lige kommer lidt af, så kan det måske godt lade sig gøre. Men hvem kan da lige dreje stilken lidt ned? ” Jeg turde dog ikke at spille med det, da jeg var bange for at ødelægge instrument og mundstykke.

En dag, jeg øvede hjemme hos mine forældre, prøvede jeg lige at tage min fars basunmundstykke og satte det i kavaleri basunen. Det kunne gå hele 7 mm ned. Det er et Yamaha Japan 48 basunmundstykke. Nu lød kavaleri basunen faktisk også som en basun igen, hvilket var meget befriende.

Jeg kontaktede Eriks Musikværksted i Rinkenæs for at høre om han kunne dreje stilken ned. Det kunne han godt. Vi aftalte en tid. I tiden inden jeg havde aftalen med Erik, tænkte jeg ”at hvis nu det ene mundstykke går i stykker under drejningen, hvad så?” Jeg kontaktede derpå mine musikvenner om de evt. havde et lignende mundstykke jeg evt. måtte ødelægge. Jeg fik 2 mundstykker mere, hvilket viste sig at være rigtig godt. Selvom mundstykkerne hedder Yamaha Japan 48, så er godstykkelsen i stilken ikke den samme. SURPRISE. …..Jeg har ingen ide om hvorfor, men det har nok noget med produktionsmetoden at gøre.

Ud af 3 mundstykker var der kun et, hvor godset var tyk nok til en neddrejning. Heldigvis er Erik virkelig god til at reparere instrumenter og han er god til at tænke ”ud ad boksen”, så det var en smal sag at dreje mundstykket ned uden at ødelægge det. Jeg fik også talt med ham om udfordringen med 2. ventilbøjlen, som han mente han ikke kunne gøre noget ved, da det ikke lige er til at finde rør i den tykkelse som han skulle bruge til mit instrument. Det var så absolut ikke det jeg havde lyst til at høre. En ud af 2 udfordringer løst gør jo ikke instrumentet interessant og sjovt at spille på. Men, men, meeeeeeeen…….Erik tryllede og jeg har nu en 2. ventilbøjle der stemmer. TAK kære Erik Nielsen.

Faktisk står jeg nu med en kavaleri basun, der har en god klang og som stemmer godt. Derfor har jeg besluttet, at jeg vil spille en kirkekoncert på den.

Kirkekoncerten er nu planlagt, og det bliver d. 29. september 2021 i Skodborg kirke, 6630 Rødding.

En STOR TAK til Erik Nielsen fra Eriks Musikværksted, Mogens Andressen, Musikmuseet og Musée des instruments de musique (MIM) for jeres bidrag med informationer om mit instrument, TAK