Jeg ved ikke rigtig hvorfra min interesse for slægtsforskningen kom, men jeg har altid interesseret mig for gamle ting, historie (mest vikingetiden) og familien, og da slægtsforskning er en kombination af disse ting, er det nok nærliggende at det blev min interesse.

Da jeg havde besluttet at starte med slægtsforskningen igen, havde jeg stadig den dårlige følelse i maven fra første gang, jeg prøvede at komme i gang.

Jeg tog på biblioteket og forhørte mig, om der ikke var en, der kunne hjælpe mig lidt i gang, og det var der da. Tilfældigvis havde Haderslev Slægtsforsknings Forening Åbent Hus om mandagen. Her mødte jeg en masse venlige og behjælpsomme mennesker, bl.a. Nancy Petersen. Vi aftalte at følges ad til Landsarkivet i Aabenraa, hvor hun ville vise mig rundt og hjælpe mig i gang.

Pyha, hvor var jeg glad for at have Nancy med, for ellers var det nok gået ligesom første forsøg. Efter en lille rundvisning gik vi i gang med at forske. Vi startede med mine forældre, for dem havde jeg en masse data på. Da vi havde fundet den kirkebog, min far skulle stå i, skulle han jo også findes i bogen. Men prøv lige at læse det præsten skriver. For mig kunne det lige så godt have været skrevet på kinesisk, men Nancy fik gjort det forståeligt, og så var vi/jeg i gang.

Læsningen af skråskrift var en udfordring, men at finde rundt mellem kirkebøger, personregistre, navneregistre, mikrokort osv. var et mareridt. Jeg er sikker på, at Nancy tit tænkte ”hvad har jeg dog rodet mig ind i”, for jeg spurgte og spurgte og spurgte.

Siden hen er der kommet flere udfordringer til, men mange af udfordringerne er også blev løst. Det med at finde rundt i alle bøger lærer man hurtigt. Men at læse og forstå hvad præsterne skriver er svært, specielt fordi skrifttyperne varierer, skråskrift, gotisk i forskellige udgaver, blanding af begge skrifttyper.

Nu har jeg været i gang med at forske et godt stykke tid og jeg har lært rigtig meget. Læsningen af div. præsters håndskrift driller ikke så meget mere, men det vigtigste, jeg har lært er, at være tålmodig, for man finder ikke altid noget, når man er på arkivet.

Ud over alt det man skal lære, er det rigtig spændende at beskæftige sig med ens fortid. Jeg har lært meget om min familie og om hvordan verden på mine aners tid hang sammen, men forskningen har også givet et lille indblik i, hvor vi er på vej hen.